To kampe på seks dage mod HC Odense var opgaven For SUS Nyborgs U-16 drenge.
Første kamp lørdag startede på et niveau, som ikke var et 1.div. hold værdigt. SUS Nyborg var efter 10 min oppe på 8 tekniske fejl og derfor var kampen også helt lige indtil der var spillet 15 min.
Derefter begyndte SUS Nyborg at få styr på angrebsspillet, og det betød at man stille roligt trak fra Odense drengene og med 5 min. til pause førte man med 17-13. HCO fik dog reduceret et par gange inden pausen, derfor pausestilling på 17-15 til udeholdet fra SUS Nyborg. Efter pausen var det SUS Nyborg som var i kontrol og spillede fint angrebsspil og fik samtidig presset HCO til dårlige afslutninger. Man gik derfor ind til de sidste 10 min. med en føring på 28-23, men HCO ville ikke gi sig og gik frem i ultra offensivt forsvar. Det stressede SUS Nyborg og de tekniske fejl vendte tilbage. Samtidig blev der brændt 3 oplagte chancer og det gjorde at HCO med 10 sek. igen fik udlignet til slutresultat på 30-30.
Torsdag var det så Nyborghallen som skulle ligge gulv til lokalopgøret og det blev en kamp på et helt andet niveau.
SUS Nyborg havde læst på lektien og trænerduoen havde igennem de to træningspas i mellem kampene forberedt drengene optimalt.
Hurtigt og afvekslende angrebsspil og en forrygende kontrafase, samtidig med at Jonas Rohde i målet stod på et meget højt niveau (igennem hele kampen) og Chris Pedersen i et fantastisk spillehumør, gjorde at SUS Nyborg ganske enkelt var en klasse bedre end udeholdet.
7-1 efter 7 min og 17-7 efter 20 min siger alt om kvaliteten i første del af kampen. HCO gik igen frem i et meget højt pres og det gjorde at man ved halvleg havde indhentet en del af det tabte, så pausestillingen hed 19-13 til hjemmeholdet. Anden halvleg tilhørte igen hjemmeholdet og på intet tidspunkt, var det andet end sejrens størrelse som man var i tvivl om. SUS Nyborg spillede helt klart det bedste vi endnu har set, og det var en sand fornøjelse, at se det ene gennemspillede angreb efter det andet. Slutresultatet på 37-27 var ikke et mål for lidt og SUS Nyborg er fortsat ubesejret i 1.div A.
Målscorer HCO-SUS Nyborg : Jonathan Wurtz 10, Emil Thorsen 8, Chris Pedersen 5, Anders Stuhr 3, Christoffer Godskesen 2, Emil Støchel 2
Målscorer SUS Nyborg-HCO : Jonathan Wurtz 10, Chris Pedersen 10, Anders Stuhr 7, Emil Thorsen 5, Christoffer Godskesen 2, Magnus Kristensen 2, Frederik Koch 1
Indlæg skrevet af Morten Andersen