Kampen mod Mørkøv var på forhånd frygtet, idet modstanderne var nedrykker fra 2. division. Det kunne også ses, at det var nogle rutinerede damer, der var kommet til Nyborghallen.
Vores pigers styrke fra sidste sæson forsvaret og målmænd viste igen, at de er på plads. Holdene fulgtes ad i starten af 1. halvleg til 5-5, hvorefter pigerne trak fra til halvlegsstillingen 10-7. Det skyldes ikke mindst, at Mørkøv blev ramt af en del udvisninger. Dommerne lagde gennem hele kampen en hård linie efter de nye regler.
I 2. halvleg kom Mørkøv tilbage til 12-12 og kom foran 16-15 inden Nyborg fik udlignet til 17-17. Begge hold havde chancen for at trække sejren hjem.
En flot indsats af pigerne.
For Nyborg scorede Nanna Scharnweber 6, Camilla Rønne 3, Louisa Dreier 3, Didde Tønder 2, Sarah Riis 1, Nadia Bendixen 1 og Heidi Rasmussen 1.