Som tidligere nævnt vil jeg hen over sommeren præsentere vores trænere, bestyrelsesmedlemmer og andre frivillige i Nyborg GIF håndboldsklub.
Den første profil er vores formand Carsten Madsen.
Carsten har været formand i håndboldklubben i 13 år. Han står for ufatteligt mange ting, som vil være helt umulige at remse op her. Men i grove træk, så er det Carsten der holder styr på alle de bolde vi har i luften og han er rigtig god til at holde dem i spil.
Carsten har overblikket over vores almindelige turnering, de stævner vi deltager i, Beach Håndbold som vi har hver sommer, vores trænere, vores dommere og vores samarbejde med DFH og FHF og så alt det andet som skal gøres for at en klub fungerer.
Carsten er også i den aktive ledelse i Håndboldfællesskabet SUS-Nyborg og så dømmer han også selv kampe.
Så næste gang du møder manden på billedet, så ved du hvem Carsten Madsen er, og lidt om hvad han egentlig laver i håndboldklubben.