Der var ventet en svær kamp mod Svendborg, som kun havde tabt en kamp, inden dagens møde. Svendborg kom også bedst i gang op trak fra til 6-2. Så begyndte forsvaret at få bedre fat og Casper Jacobsen i målet fik lukket helt af og stod en rigtigt stor kamp. Drengene kom på 7-7 og 8-10 inden Svendborg fik udlignet til halvlegsstillingen 12-12.
Mads Mortensen var tilbage efter skadespause og det gav bedre bredde i angrebet. Aftalerne fra oplægget til kampen blev holdt og Nyborg fik scoret til 17-20 og 19-22. Så fik Svendborg bedre styr på angrebsspillet og fik udlignet til 23-23 med 5 minutter tilbage af kampen. Gennem hele 2. halvleg stod Svendborgs målmand også en stor kamp med mange redninger.
Specielt Mikkel Wichmann viste stor vilje og rutine og scorede 8 mål, heraf 6 i 2. halvleg. Jacob Kampmann ville det også anderledes. På afgørende tidspunkter i 2. halvleg fik han banket 3 kasser ind. Med 2 min. tilbage fik Svendborg udlignet til 25-25, inden drengene med 30 sek. tilbage fik scoret til 25-26 og holdt Svendborg fra at udligne. En meget vigtig sejr var i kassen, og drengene kunne juble som havde de vundet rækken.
Målscorer for Nyborg: Mikkel Wichmann 8, Mads Mortensen 5, Rasmus Bøye 4, Anders Bo 3, Jacon Kampmann 3, Franklin Fernandes, Martin Hansen og Lars Pedersen hver 1.