Generalforsamling 2015 – beretning

Pitch Handball

Bestyrelsens beretning sæson 2014-2015

Generelt:

Vi er og skal være en klub for alle og vil være kendt for at vi behandler alle med respekt.

Vi har sat fuldt tryk på det sociale arbejde og samvær gennem en stor og aktiv indsats fra vores koordinator Karina Bjørch.

Vi har fået en endnu mere aktiv hjemmeside, facebook og instagram.

Et tiltag som har bragt megen opmærksomhed er vores maskot Kalle, som alle har taget til sig.

Klubben deltager i DHF projektet Knæk Kurven. Et landsdækkende projekt for at fastholde og få flere spillere til Håndbolden.

Vi har hen over sommeren brugt en del timer på dette arbejde og det skulle genre munde ud i et klubmøde for alle – spillere, forældre, frivillige, trænere – kort sagt alle med interesse i Nyborg GIF Håndbold.

 

Vi har som sædvanligt afviklet Beach Handball og Håndboldskole. Vi har i år haft en pæn stigning i deltagerantallet – 75 deltagere hvilket vi er meget tilfredse med. Der skal lyde en stor takt til alle de trænere og frivillige der bruger 1 uge af sommerferien på at afvikle håndboldskolen.

Vi har valgt at lave en kortere beretning, idet den almindelige drift – træning og kampe fungere. Vi er meget tilfredse med, at det fortsat er muligt at have trænere på alle niveauer.

Vi ønsker at styrke både ungdomssiden og seniorsiden. Vi afsætter ressourcer til at højne kvaliteten af træningen og der skal være et tættere samarbejde mellem ungdom og seniorer samt SUS Nyborg

Samarbejdspartnere og Sponsorer:

Jeg vil som sædvanlig takke alle for opbakningen til klubben og SUS Nyborg i den forgangne sæson.
Specielt skal nævnes Lars Andersen, Nyborg Kommune samt hele personalet i NIF

Desuden en stor tak til Koncertudvalget som hvert år giver et solidt tilskud til økonomien. Tak til Søren og Jimmi som er vores kontaktpersoner i udvalget.

SUS Nyborg:

Samarbejdet med SUS Ullerslev omkring SUS Nyborg fortsætter uændret trods nedrykning for 1. herrer.

Alle arbejder intenst med projektet som kræver en stor økonomi og meget arbejde.

Vi har behov for flere hænder for at løfte denne store opgave. Alle der har lyst til at give en hånd med er velkommen til at kontakte moderklubberne/Eliteudvalget.

Træningstider

Jeg er nødt til at gentage punktet fra sidste år.

Den nye struktur på idrætsområdet, gjorde at vi mistede vores timer i Skovparkhallen. Vi presser på over for Nyborg kommune for at få disse timer igen. Vores ønske er at vi får mere tid i Hal 2, så vi holder træningen samlet.

Vi skal bruge flere timer, da det kræver mere træning at udvikle spillere til divisionsholdene og vi har mange talentfulde ungdomsspillere som skal træne minimum 3 gange om ugen, hvilket de ikke kan nu.

Desuden har SUS Nyborg Holdene også behov for bedre vilkår.

Vi planlægger et møde med fritidskonsulent Lars Andersen – for der skal ske noget nu.

NG&IF

Hovedbestyrelsen mødes 3-4 gang om året for at alle afdelinger kan spare med hinanden.

Vi kan som en samlet forening med ca. 2.000 medlemmer anvende samarbejdet, hvis vi ønsker dette.

Økonomi

Vi kommer ud med et mindre underskud. Peer uddyber mere under sit indlæg.

 

Endnu en gang tak til alle der gør det sjovt at være en del af Nyborg GIF Håndbold

Tak til bestyrelsen for et godt og konstruktivt samarbejde.

Tak for en god sæson i Nyborg GIF Håndbold

Nyheder

Generalforsamling i Håndboldafdelingen

21.10.2024
Der afholdes generalforsamling mandag den 11.11.2024 kl. 18.30 i NyborghallenDagsorden jvf. vedtægterne som ses på hjemmesiden under "KLUBBEN" Specificeret dagsorden fremsendes på mail til alle medlemmer.

Generalforsamling Håndbold – opdateret

27.09.2023
Der afholdes generalforsamling onsdag den 25.10.2023 kl. 19.00 i NyborghallenDagsorden jvf. vedtægterne som ses på hjemmesiden

Ordinært repræsentantskabsmøde i NG&IF

07.03.2023
Der indkaldes til Ordinært repræsentantskabsmøde d.29.03.2022. kl.19.00 i Nyborghallerne Mødelokale 2. Dagsorden. Alle er velkommen. Det er alene bestyrelsen der har stemmeret. 07.03.2023 Bestyrelsen

Referat generalforsamling

20.11.2022
På årets generalforsamling skete der en udskiftning i bestyrelsen. Helle Seiersen og Lea Paaske Clemmensen ønskede ikke at fortsætte og i stedet blev Anja Johanson og Sanne Simonsen (Sanne var…