Vinterferien blev for 45 ungdomsspillere sluttet af med masser af håndbold, sjov og møde med divisionsspiller.
Fredag mødte veloplagte spillere fra u10, 12,
og 14 op til fidusturnering i Nyborghallen.
Spillerne startede med fælles opvarmning, hvorefter de trænede et par timer med deres egen årgang. Træning var lidt anerledes end de normale træninger, fordi vi havde fået de ældste ungdomsspillere (U-18) til at stå for træningen, flankeret af nogle af klubbens ungdomstrænere.
Til middag spiste vi Den lækre frokostbuffet som Lotte i Cafeteriet havde lavet til os.
Derefter ventede vores “gæstetrænere”, nemlig spillere fra diisionsholdene i SUS-Nyborg:
Mikkel Wichmann, Frederik Dinesen og Thomas Stuhr fra herrerne og Camilla Rønne, Mette Rasmussen og Emma fra damerne
Alle U-10 og 12 spillere blev delt op på 4 lande, som fik tilknyttet en gæstetræner samt en U-18spiller. De spillede så en 4-holdturnering, hvor Kroatien vandt. Der var masser af god håndbold, grin og hygge. U-14 drengene blev udfordret af Vores indbudte gæste-trænere; de 6 divisionsspillere fra SUS-Nyborg, samt U-18 spillerne. Det var en udfordring U-14 drengene modigt gik ind og tog. De viste vilje og lyst og formåede også at lave nogle flotte mål og gennembrud. Men hold da op hvor var de trætte til sidst.
Alt i alt en helt igennem dejlig dag.
Tak til ungdomsspillerne fordi i bidrog med godt humør, dejlig spille-lyst og lutter glade ansigter.
Tak til Mathias Tegner, Magnus Laursen, Martin Folmer, Kasper Mortensen og Simon Nørregård og så selvfølgelig Bent, Mona, Heidi og Søren G fordi I havde tid, og fordi I kom med spændende øvelser, tålmodighed og godt humør.
Og til sidt tusind tak til SUS-Nyborg spillerne fordi i kom forbi, det gjorde dagen til noget helt specielt,
Karina Rohde Bjørch