Danmarks 10 bedste holdkammerater er indstillet og Anton Seiersen er blandt de 10 – Tillykke med nomineringen

Hvem skal vinde 100.000 kroner til en fantastisk idrætsrejse sammen med sit hold?

Hvem skal fejres på live-tv ved den store sportsgalla Sport 2017 i Boxen i Herning?

Hvem skal i år kunne kalde sig for Danmarks bedste holdkammerat?

Disse spørgsmål finder snart et svar, idet jagten på at finde Danmarks bedste holdkammerat nu er gået ind i sin afgørende fase. Efter en periode med mulighed for at indstille kandidater har DIF nu kogt de cirka 200 ansøgere ned til ti kandidater, som stadig har chancen for at blive Danmarks bedste holdkammerat. Med titlen følger 100.000 kr. fra Nordea-Fonden. Pengene er øremærket til en sportsrejse for Årets Holdkammerat sammen med resten af holdet eller træningsgruppen.

De 10 kandidater er allerede blevet informeret, og de vil desuden alle sammen blive inviteret med til det store sportsgallashow Sport 2017 i Boxen i Herning, lørdag den 6. januar 2018.

De ti nominerede til Årets Holdkammerat er:
•Laura Haslund-Christensen, FIF – Frederiksberg idræts forening (atletik)
•Anton Seiersen, Nyborg GIF Håndbold (håndbold)
•Astrid Filtenborg Laustsen, Hadsund Roklub (roning)
•Ehab Basha, AGF’s svømmeafdeling (svømning)
•Maja Munkholm, Vester Hassing GF (håndbold)
•Mikkel Madsen, Sønderborg Sergeants (amerikansk fodbold)
•Sofie Di Tranholm Nielsen, Hillerød GI damefodbold (fodbold)
•Andreas Rumin Kjær, Aarhus 1900, (triatlon)
•Josefine Rich Mølgaard, Kajakklubben Krogen (kano og kajak)
•Sofie Cassøe, Sabro IF (håndbold)

Den 11. december udvælges tre finalister, som inviteres med på scenen til overrækkelsen.

DIF og Nordea-fondens Fidusbamse gives til en ung idrætsudøver mellem 12 og 19 år fra en af DIF’s idrætsforeninger, som med sine handlinger og holdninger er en rigtig god holdkammerat.

Del:

Nyheder

Referat Generalforsmaling

20.11.2022
På årets generalforsamling skete der en udskiftning i bestyrelsen. Helle Seiersen og Lea Paaske Clemmensen ønskede ikke at fortsætte og i stedet blev Anja Johanson og Sanne Simonsen (Sanne var…

GENERALFORSAMLING

19.10.2022
Vi afholder generalforsamling i håndboldafdelingen.Det sker mandag den 14.11.2022 kl. 18.00 i Nyborghallen. Dagsorden iflg. vedtægterne som kan ses på hjemmesiden 19.10.2022 Bestyrelsen

Repræsentantskabsmøde NG&IF

27.04.2022
Der afholdes repræsentantskabsmøde for NG&IF onsdag den 18. maj kl. 19.30 i Nyborghallerne 27. april 2022

Sydbank har sponsoreret overtrækstrøjer

13.01.2022
I går var Sydbank Nyborg afd. forbi Nyborghallen, for at aflevere overtrækstrøjer til alle hold i Nyborg GIF.De benyttede lejligheden til at overrække trøjer til U11 Piger. Som tak for…