En kamp der i 1.halvleg var styret af gode forsvar og gode målmænd og blev så tæt som håbet/frygtet. Holdene fulgtes ad til 6-6. Her blev drengene ramt af 2 udvisninger i træk og det brugte Kolding til at bringe sig foran 10-6. Drengene kom tilbage og scorede 3 i træk til halvlegsstilling 10-9 til Kolding.
Koldings målmænd viste deres store klasse, mens Nyborgs forsvar og målmænd ikke fik fat i 2.halvleg, hvor Kolding fik lagt afstand med en føring på 3-4 mål som holdt gennem det meste af halvlegen. Der blev generelt smidt for meget væk og fløjene havde ikke deres bedste dag med en del afbrændere. Kolding havde et godt hold med bedre fysik og bredde samt en stærkere vilje til at vinde kampen.
Kampen sluttede med en fortjent sejr på 29-25. Drengene skal op på hesten ígen og vinde resten af kampene og den helt afgørende kamp er fortsat hjemme mod Svendborg den 15.3.
Bedst for Nyborg var Mikkel Wichmann med 8 og Anders Bo med 7 mål.