En helstøbt indsats og spillere der var klar fra starten, lagde grunden til en overbevisende sejr over Haarby BK.
Opskriften var et solidt og hårdt taklende forsvar og det lykkedes helt efter planen. Haarbys unge spillere kunne ikke komme igennem forsvaret og når det lykkedes, tog Pernille Andersen fra i målet. Pigerne brændte lidt for meget i 1. halvleg som sluttede med en føring på 11-7. Den koncentrerede indsats fortsatte i 2. halvleg og der gik 15 min. inden Haarby fik sin 2. scoring i halvlegen. Det var til stillngen 18-9. Pigerne fortsatte det flotte spil og kunne tage stikket hjem med en sejr på 24-11.
Der var stor bredde i angrebet også, idet hele 8 spillere kom på tavlen. De samme takter skal frem, når pigerne på søndag, i et rent lokalopgør, tager imod SUS.
For Nyborg scorede: Mia Svane 7, Bibi Wad 4, Alberte Madsen 4, Didde Tønder 2, Louisa Dreier 2, Gitte Viskum 2, Mia Skov 2 og Heidi Rasmussen 1.