Styrkeprøven mod toppen af 1. division fik den forventede vinder, men det var ikke et Nyborg hold, der lagde sig ned på ryggen og viftede med det hvide flag. Med en rigtig god tænding gennemførte man 1. halvleg, hvor man bestemt ikke kunne se at der var to rækker og mange millioner kroner i forskel mellem AG Håndbold og Nyborg. Mads Mortensen fik sat nogle fornuftige bolde i spil og mod mål. Sammen med Rasmus Bøye fik de fodret Mirza Karalic med mange bolde, og han fik bestemt et godt resultat ud af det, mod et af 1. divisions bedste forsvar, selv uden en Lars Jørgensen. Med 5 scoringer samt flere tilkæmpede straffekast, og en god indsats i forsvaret blev Mirza bestemt en af profilerne. Også selvom det blev til den tredie udvisning i slutningen af kampen. Michael “Bonden” Nielsen stod roligt og sikkert i sit mål og havde mange gode og store redningen. Bare fordi man spiller i 1. division er det ikke helt nemt at score på Bonden. I kampens slutning tog Kasper Jacobsen over, og han kom ligeledes godt fra det.
875 tilskuere fyldte godt op i Nyborghallen, og de fik en god oplevelse med hjem. Der er bestemt basis for mere god håndbold i Nyborghallen.
Nordea Cup Landspokalturneringen 5. runde Herrer.
Nyborg GIF (3.div) – AG Håndbold (1.div) 21 -34 (12-16)
Mirza Karaliz 5, Mads Mortensen 5, Rasmus Bøye 3, Lasse Kok Hansen 2, Michael Nielsen 2, Lars Sommer 2, Kasper Andersen 1, Søren Toft Hansen 1.
Fra AG Håndbold blev Nikolaj Koch Hansen og Mads M. Larsen topscorere, begge med 6 mål. Sidstnævnte er en af de 6 A, U og Y landsholdsspillere, der er i AG’s trup.
Se også Fyens Stiftstidende: Bæltbyen ulmer trods smæk
[nggallery id=14]