U14 Drenge vinder igen

De to første kampe efter jul har givet to sejre. Den første kom i Aarup hvor vi mødte oprykkerne fra a-rækken, det blev til en sejr på 25-21. Aarup er en klar forstærkning af rækken. De er fysisk stærke og det betød at vi i det meste af første halvleg, havde store problemer med at komme til fornuftige afslutninger.
Bagud med 1 ved pausen, gjorde at drengene spillede i højere tempo efter pausen og vi kom derfor nemmere til vores mål. Samtidig spillede Jonas igen flot i målet i 2. halvleg og det betød at vi tog sejren.

Fredag stod den så på TPI, som vi havde slået begge gange før jul. Kampen blev vundet sikkert med 27-18 efter en føring på 3 mål ved pausen. Hvis ikke det var fordi udeholdets målmand stod på et meget højt niveau før pausen, havde kampen allerede været afgjort. Træneren talte 6-7 helt oplagte chancer som blev opfanget af målmanden. Forsvaret stod helt perfekt hele kampen, det betød mange parader samt at vi opfangede næsten alle indspil til deres streg. Bortset fra en kort periode i 2.halvleg, var angrebs spillet godt og alle spillere bød ind med en god indsats.

Holdet ser nu frem til topkamp mod GOG på Torsdag kl.18.00 i Nyborghallen. Et hold vi fik presset i bund sidst vi spillede. Vi ved dog at de kan spille på et utroligt højt niveau, som gør at de er en af favoritterne til DM-titlen. Det bliver spændene at se, om vi med vores større bredde på holdet kan gøre det igen. Ingen tvivl om at drengene er meget opsatte på at gi GOG al den modstand vi kan. 

Morten

Skriv en kommentar

*