Super start på Håndboldskolen!

Endelig blev det mandag i uge 31 og vi fik startet Håndboldskolen op for 85 forventningsfulde spillere.

Det er altid fedt at mødes med sine venner efter en lang ferie men endnu federe når det sker i forbindelse med Håndboldskolen.

Alle spillere fik udleveret bold, drikkedunk, T-shirt mm og så var vi klar til masser af aktiviteter både i hallerne og ved Eksercerpladsen.

Der blev gået til den både inde og ude og vejret var helt som sædvanligt med os så der blev spillet græsbold a la strandhåndbold, øvet finter og meget mere til det store teknikmærke J

Når de 5 dage på håndboldskolen er gået forventer vi klart at alle mand har gennemført et af DHF’s teknikmærker i enten guld, sølv eller bronze. Men det bliver noget der skal arbejdes for, men hvis energien holder (og det plejer den) så kan vi alle på fredag sige ”Yes, vi gjorde det”

Køkkenholdet kom på årets Håndboldskole på en stor opgave med at få lavet mad nok til alle mand, men nu er mængden af pasta justeret ind så glæd jer til frokosten i morgen!

Nu venter tirsdagen forude og dermed tur i Badeland så alle skal huske badetøj, håndklæde samt cykler (U-12 og U-14).


Klik på dette link – Håndboldskolebrev 2

Derudover er der udsendt et brev omkring overnatning

Klik på dette link – Overnatningsbrev


Skriv en kommentar

*