Julekalender og Koncertudvalget

Vi har i år valgt at der ikke skal sælges julekalender. I stedet vil vi have mere fokus på at skaffe hjælpere til Koncertudvalget – det er ad hoc opgaver, hvor den enkelte kan tilmelde sig efter lyst og tid

NGIF koncert udvalg sørger hvert år for at donere penge til NGIF’s afdelinger. I 2013 blev det til kr.120.000 til Håndboldafdelingen. Det er derfor afgørende at alle giver en hånd med, når der er brug for hjælp.

Læs hvordan du kan hjælpe Nyborg GIF Håndbold!

29-37-1-thb

 

 

 

 

 

Hej medlemmer/Forældre i Nyborg GIF Håndbold

Vi har brug for din hjælp i koncertudvalget, således at Håndboldafdelingen kan fortsætte med
at få de mange penge til brug for bl.a. ungdomsarbejdet.

Vi skal løbende bruge hjælpere til f.eks.

Nyborg Open by Night

Pinsemarked

Koncerter på den Grønne

Forskellige indendørs koncerter i Nyborg

Nytårsbanko og Nytårskoncerter

Koncerter I Odense (Odense Idrætshal og OCC)

I Odense, bruger vi folk til opsætning af stole, scener, plus vi har billettering og garderoben. Til ovennævnte arrangementer skal vi bruge scenefolk, øl sælger, kontrollører, cateringfolk, teltopsætter og meget meget mere.

Når du melder dig som hjælper, er du IKKE bundet af, at skulle møde op hver gang. Vi vil kontakte dig fra arrangement til arrangement, og det er så her, at du fortæller, om du kan hjælpe, eller om du må melde fra. Det er helt legalt at melde fra til arrangementer. Vi accepterer et nej med et smil.

Vi lægger vægt på det sociale, og vi forsøger, det bedste vi kan, at lave personalepleje, således at alle får en god oplevelse. Prøv at se om det er noget for dig. For at du kan hjælpe os, så kan du kontakte håndboldafdelingens repræsentant i Koncertudvalget –

Jimmi Rasmussen på mobil 51 94 52 13 eller på mail jimmir@skovparknet.dk

På koncertudvalgets hjemmeside kan du se hvilke koncerter og andre arrangementer der er. Kig derfor forbi http://www.ngifkoncertudvalg.dk./

Du er også velkommen til at kontakte bestyrelsen i Håndboldafdelingen

 

Skriv en kommentar

*