Forventet storsejr til Herrerne over GV Ejby

Med en sikker sejr på 37-21 over GV Ejby 2, holder herrerne fast i toppen af rækken.

Kampen startede med stor koncentration fra drengenes side. Stærkt forsvar og gode kontranagreb og holdet kom foran 9-3. Så var det lige som om, at den kamp var på plads og resten af halvlegen blev spillet ukoncentreret med for løse afslutninger og manglende markeringer i forsvaret.

Dermed blev GV Ejby lukket ind i kampen igen og halvlegsstillingen 17-13 til Nyborg.

Fra starten af 2. halvleg var der igen koncentration på og angrebene bølgede frem mod GV Ejby som ikke kunne følge med og hele tiden blev sat i forsvaret.

Kampen fik den forventede store hjemmesejr og dermed er holdet klar til næste weekends lokalopgør i Tved

Målscorer:

Lasse Kok Hansen 8
Franklin Fernandez 6
Kasper Andersen 6
Mads Mortensen 5
Michael Krølle Nielsen 4
Kasper Grønnegaard 3
Lars Nielsen 1