Endnu en sejr over GOG i U-16 Drenge 2. div.

Turneringen bød på 2 kampe mod GOG lige efter hinanden, og også denne gang blev det til en sejr til Nyborg med lidt mere sikre cifre 23-29, end de første opgør der kun blev vundet med 2. I dagens kamp var det Nikolaj Nordholm der var alene om at passe målet, og det blev også til en pæn indsats. Dog var det generelt en sløset 2. halvleg, hvor det kneb med at følge op på specielt de første 15 minutters til tider flotte spil, der bl.a. indeholdte 5 sikre scoringer fra fløjene af Kristian Nygaard og Niklas Mortensen.

Træner Johnny Wichmann mangler og efterlyser fortsat gejst og kampvilje. Det er ikke nok at stille sig tilfreds med at have slået GOG’s 2-3 hold. Man skal ville og turde noget mere, slutter han.

Efter 6 kampe ligger holdet nu nr. 1, men med en kampe mere end Oure og 2 kampe mere end Svendborg HK.

U-16 Drenge 2. Division Øst, GOG – Nyborg GIF 23-29 (9-16)
Målscore fra Nyborg GIF: Peter Brændemose 7, Rune Sørensen 6, Anders Bertelsen 4 (1 str) Nikolaj Mortensen, Andreas Nielsen og Kristian Nygaard hver 3, Jacob Kampmann 2, Mathias Kronborg 1.