Diplom til vores dametræner

Vi ved godt i Nyborg GIF Håndbold, at vi har en dygtig dametræner. Nu har Peder Rasmussen også fået papir på det.
I begyndelsen af juli bestod han Diplomtræner Uddannelsen i Århus, den næsthøjeste uddannelse i Danmark, så Peder har faktisk lige så gode papirer som de fleste liga- og 1. divisionstrænere. I uddannelsen indgik en større skriftlig opgave om spillestrategi og en træningslejr med med U19 landsholdet, der lige er udtaget til EM i Ungarn.
I Nyborg har vi stor gavn af Peder og vi håber og regner med at beholde ham en rum tid endnu.
Jeg beholder begge ben på jorden, for jeg er glad for at være i Nyborg. Uddannelsen giver også adgang til at være instruktør i Dansk Håndbold Forbund, og det satser jeg meget på, siger Peder.
Udover at være dametræner for vores 3. divisions damer, er Peder også med til at udvikle klubbens ungdomsafdeling.
Der sker en masse spændende ting i Nyborg, der er virkelig fokus på at udvikle ungdommen. Der er en masse god dialog og trænerne er virkelig engagerede, så det er et godt miljø at være i, siger Peder Rasmussen.

Skriv en kommentar

*