- Tanken er, at forældrene er med på banen i den time, træningen kommer til at være. Eller træning er måske et forkert ord at bruge. For det bliver mere en slags legetime med motoriske lege med bolde og andre ting, sanglege, hop og spring og kravlen under og over egnede redskaber, forklarer Martin Kromann.
Han og Jimmy Mikkelsen fik ideen til “kravlegårds-håndbold”, fordi de selv synes, at der mangler et tilbud, når de kommer i håndboldhallen med deres små piger.
Forældre på banen
Tilbudet er i lige så høj grad henvendt til forældrene som til de små.
- Vi vil gerne involvere forældrene. Hvis de eksempelvis selv spiller håndbold, er vores legetilbud en oplagt mulighed til at give glæden ved spillet videre til deres børn, siger Martin Kromann og pointerer, at forældre-barn håndbold er et tilbud for alle, uanset om forældrene selv spiller håndbold.
Tilbudet handler om mere end det, der foregår inden for håndboldbanens streger.
- Vi regner med at afslutte timen på banen med at gå op i cafeteriet og spise lidt frugt sammen. På den måde oplever både børn og forældre, at klublivet også har et socialt aspekt, siger han.
Forening forpligter
Foreningsarbejde bygger på frivillig arbejdskraft. Derfor er det forpligtende som for-ældre at have et barn, der er medlem af en klub eller forening. Til forældre-barn håndbold lærer både børn og forældre, hvordan man agerer i en klub. De lærer stemningen i klubben og hallen at kende, og for forældrenes vedkommende lærer de, at man selv må tage del i ansvaret, når man er medlem af en klub, siger Jeanette Rasmussen, medlem af Nyborg GIF Håndbolds Ungdomsudvalg.
Det endelige træningstidspunkt for forældre-barn håndbold er endnu ikke endelig programsat. Det vil blive offentliggjort i pressen først i august sammen med klubbens øvrige program.
Men tilbudet kommer til at ligge på et tidspnkt, så familierne både kan nå hjem fra arbejde og være hjemme igen, inden aftensmaden skal laves.el