Onsdag: Finter, fysik, tryllecreme og masser af lækkerier…

Endnu en dag på Håndboldskolen forløb rigtigt godt.

Som forventet var det nogle meget trætte og ømme spillere der mødte op kl. 9.00 og der er ingen tvivl om at onsdagen er den dag på ugen hvor flest ting gør ondt. Så der blev pustet, trøstet, svalet med is og mange kunne godt have brugt noget af Sørens tryllecreme til at få smerterne til at forsvinde.

Men med endnu en dag hvor fokus var på finter og motorik blev det også en dag hvor mange overgik deres egne forventninger til hvad de kunne. U-12 spillerne gik til stålet og fandt ud af at baglæns rullefald måske ikke var helt umuligt alligevel og U-10 spillerne fandt ud af at de fleste aber godt kunne komme hele træet rundt. U-14 spillerne måtte sande at der faktisk blev krævet en del for at bestå teknikmærkerne og rent bevægelsesmæssigt blev de udsat for store udfordringer.

Dagen bød på op til flere højdepunkter men pizza og salatbaren var bestemt et af de store, derudover var der nogle U-10 spillere der blev meget våde på Eksercerpladsen, det var en oplevelse at se Mick og Jacob lege aber i træet og afslutningen med en vaffelis var vist også et hit.

Nu venter torsdag med håndboldskole, aktiviteter, grillmad og overnatning. Vi glæder os rigtigt meget til at se jer alle sammen!








Skriv en kommentar

*